Shallow max 10 m depth

Source Länsstyrelsen Skåne Charlotte Carlsson.

Harbours

Hold markøren over en port for at få et pop op-vindue frem for flere billeder og information. Klik for at få attributtabellen frem. Källor för bilder >>

Beaches

Hold markøren over en port for at få et pop op-vindue frem for flere billeder og information. Klik for at få attributtabellen frem. Källor för bilder >>

Sample points 1988-2011

text

Fauna stations

text

Dumping area A done before 2005: Source Rapport Fysiske Forstyrrelser 2006 >> Billederne i rapporten er georefererede, og formfilerne er lavet ud fra det georeferencede billede. EPSG 25832 er blevet brugt til pauser og kort i georeference.

Billedkilde til pop op-vinduer i kortet >>

Dumping area B: Oprensninger og uddybning af Danmarks hundredevis af havne og sejlrender er en nødvendig foranstaltning for søtransporten og for driften af havnene. Det overskydende havbundsmateriale efter sådanne projekter kan i nogle tilfælde nyttiggøres til forskellige formål som kystfodring og opfyldning. Hvis nyttiggørelse ikke er en mulighed, kan materialet bortskaffes på havet. Denne praksis kaldes klapning eller dumpning. Klapning kan potentielt være skadeligt for miljøet eller påvirke andre aktiviteter på havet og derfor kræver det en myndighedstilladelse fra Miljøstyrelsen. Læs mere her >>

Dumping area C: Source SGU, Maringeologi_25k_matr, ESRI Shape. Bottenmaterial, dominerande översta metern
(polygoner). Beskrivning av shapefiler 1 >>

Download shapefiles >>

Sand dredging: source Rapport Fysiske Forstyrrelser 2006 >> Billederne i rapporten er georefererede, og formfilerne er lavet ud fra det georeferencede billede. EPSG 25832 er blevet brugt til pauser og kort i georeference. Download shp files >>

Billedkilde til pop op-vinduer i kortet >>

Kilde: https://apps.sgu.se/kartvisare/kartvisare-maringeologi.html. Lager ur kartan Maringeologi 1:25 000 för Öresund. Maringeologi 1:25 000 är insamlat och framställt mellan 2012-2015.

Læs mere om definitionen af forskellige typer sediment. SGU bruger en division kaldet SGF (både SGF 81 og SGF 84 bruges som navne). Se https://sv.wikipedia.org/wiki/Kornstorlek

SGU har 2 forskellige kortlag over Øresund. Ud over den med på kortet er der Marine Geology 1: 100.000. Det dækker hele den svenske del af Øresund. Data i dette produkt blev indsamlet i løbet af 1970'erne og dermed relativt usikker kortklassificering og positionering, fordi teknologien ikke var så udviklet på indsamlingstidspunktet. En væsentlig ting i denne sammenhæng er, at relativt ny lovgivning (lov (2016: 319) om beskyttelse af geografiske oplysninger) forbyder SGU at formidle dele af data fra områder inden for søterritoriets grænse i havet, svensk søterritorium. I dette tilfælde er dataene i produktet 1: 100 000 omfattet af denne lovgivning. Hvis SGU skal kunne formidle et udtræk fra Marinegeologi 1: 100.000, skal SGU søge om og indhente en konkret formidlingstilladelse til det aktuelle kortudsnit, til en bestemt anvendelse og specifikke brugere. Tilladelsesansøgninger har pt meget lang sagsbehandlingstid (ca. 6-12 måneder, evt. længere) hos det svenske søfartsvæsen, som er dem, der behandler og udsteder tilladelserne. Det er også meget usikkert, om der opnås en tilladelse.

Kilde: Seabed sediments of the Danish Waters 2020. GEUS. Unpublished.

For mere info og områden utanför Öresund se kort på GEUS hjemmeside.

Till/diamicton (morän/diamict)
Gravel and coarse sand (grus og groft sand)
Muddy sand (dyndet sand)
Mud and sandy mud (dynd og sandet dynd)
Quaternary clay and silt (kvartärt ler og silt)

Här finns även en karta med Marine Råstoftdatabase för Danmark.

Invasive species

Kilde Länsstyrelsen i Skåne

Marine mapping programs Denmark, GEUS

For mere info og områder uden for Øresund besøg GEUS hjemmeside.

Kilde >> . Ny opdatering af bundfauna på vej i 2021!

Kilde >>  Ny opdatering af bundfauna på vej i 2021!

Kilde >> Ny opdatering af bundfauna på vej i 2021!

Kilde >> . Ny opdatering af bundfauna på vej i 2021!

Kun oplysninger om områder i Västra Skåne er inkluderet på kortet, så det bliver hurtigere at indlæse. For at se beskyttede områder i hele Sverige skal du gå til https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/.

Områder (f.eks. Naturreservater, nationalparker, dyre- og plantebeskyttelsesområder osv.) med regler, der begrænser retten til at rejse eller opholde sig i området permanent eller i løbet af en del af året. Bestemmelser om retten til at rejse og opholde sig i et område udarbejdes om nødvendigt for at opfylde formålet med beskyttelsen.

text

text

text

Datum för metadata 2020-12-08. Källa https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/.

Lag og information om beskyttet natur i Sverige kommer fra Naturvardsverkets hjemmeside. Disse lag skæres til det vestlige Skåne for at gøre kortet hurtigere at indlæse. For at se kortet over hele Sverige klik på linket ovenfor.

Amtsadministrationerne og kommunerne kan danne naturreservater i overensstemmelse med miljøkodeksen. Naturreservater dannes for ”at bevare biologisk mangfoldighed, bevare og bevare værdifulde naturlige miljøer eller imødekomme behovet for områder til friluftsliv. Et område, der er nødvendigt for at beskytte, genoprette eller skabe værdifulde naturlige levesteder eller levesteder for beskyttelsesværdige arter, kan også erklæres et naturreservat. ” (fra miljøkodeksen). Sverige har lidt over 5.100 naturreservater.

Datum för metadata 2020-10-11. Källa https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/.

Amtsstyrelsen eller kommunen kan træffe afgørelse om et vandbeskyttelsesområde til beskyttelse af en grundvands- eller overfladevandsforsyning, der udnyttes eller kan antages at blive udnyttet til vandindvinding. (7 kapitlet 21 och 22 §§ miljöbalken).

Datum för metadata 2020-12-08. Källa https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/.

Inden miljøloven trådte i kraft, kunne Amtsstyrelsen eller kommunen tildele naturbeskyttelsesarealer med støtte i naturbeskyttelsesloven. Fredningsformen var svagere end naturreservatet og forhindrede ikke en løbende arealanvendelse, såsom skovdrift. De fleste naturbeskyttelsesområder er etableret for at beskytte landskabet, især i kystnære områder, eller for at opretholde forvaltningen af høenge og overdrev. Nogle kommuner har brugt fredningsformen til at sikre populær friluftsjord. Siden miljølovens ikrafttræden er muligheden for at oprette nye naturbeskyttelsesområder ophørt. Der er dog allerede dannede naturbeskyttelsesområder tilbage og skal ifølge miljøloven nu betragtes som naturreservater.

Dato for metadata 2020-10-11. Kilde https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/. Ramsar-konventionen er en global naturbeskyttelseskonvention, der skal bevare vådområder og vandmiljøer og bruge dem på en bæredygtig måde. Ramsar-konventionen blev underskrevet i 1971, trådte i kraft i 1975 og var dermed den første moderne konvention, der omhandlede biologisk mangfoldighed. Konventionsarbejdet indebar fra begyndelsen hovedsageligt udpegning af internationalt værdifulde vådområder (Ramsar-områder), men i de senere år har fokus i stigende grad været på retningslinjer for brugen af vandressourcerne såsom forvaltning af oplande og planlægning af arealanvendelsen. I dag har 154 lande tiltrådt konventionen, og rundt om i verden er der i alt 1.641 Ramsar-steder. Hvert medlemsland forpligter sig til at udpege og bevare mindst ét område af international betydning, et såkaldt Ramsar-område, som er inkluderet på en særlig liste. Udpegningskriterierne er baseret på økologisk, botanisk, zoologisk, limnologisk eller hydrologisk betydning. Ramsar-pladser kan have værdi for eksempel som rastepladser for trækfugle, som yngleområde for fisk eller som en vigtig ressource for vandforsyning. Ramsar-konventionen er uafhængig og tilhører ikke FN-systemet. Konventionens arbejde foregår dog i tæt samarbejde med flere andre internationale aftaler, herunder konventionen om biologisk mangfoldighed og Bonn-konventionen.

Datum för metadata 2020-10-11. Källa https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/. Skyddade områden i Östersjön som ingår i nätverket Helcom (Marine protected areas, MPA).

Datum för metadata 2020-06-05. Källa https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/. Områder af national interesse for naturpleje skal repræsentere hovedtrækkene i svensk natur, belyse landskabets udvikling og vise naturens mangfoldighed i et nationalt perspektiv. Udvælgelsen af områder af national interesse for naturbevaring foretages af den svenske miljøstyrelse i samarbejde med bl.a. amtsbestyrelserne og kommunerne.

Datum för metadata 2020-12-08. Källa https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/.

Kun oplysninger om områder i Västra Skåne er inkluderet på kortet, så det bliver hurtigere at indlæse. For at se beskyttede naturområder i hele Sverige gå til https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/.

Habitatdirektivet (direktiv 92/43 / EØF) blev tilføjet i 1992. Det omhandler levesteder og andre artsgrupper end fugle. Udtrykket habitat bruges meget bredt og inkluderer geologiske formationer såvel som biotoper og plantesamfund. Artsgrupperne i direktivet er pattedyr, herunder ulve, visse sæler og flagermusarter, padder som klokkefrø, fisk såsom laks og pilrokke, bløddyr såsom ferskvandsperlemuslinger, karplanter såsom guckusko og moser som hårmos. Lav, svampe og alger er ikke inkluderet i direktivet. I alt 170 naturtyper er anført i bilag 1 til habitatdirektivet, hvoraf 88 er i Sverige. Hver medlemsstat foreslår områder af fællesskabsinteresse med de pågældende levesteder (bilag 1) og de nævnte arter (bilag 2) og sørger for, at der træffes de nødvendige foranstaltninger i områderne for at bevare artens levesteder, så de kan overleve i levedygtige befolkninger, og at: naturtyperne bevares på lang sigt. For både habitat- og fugledirektiverne skal medlemsstaten sikre, at Natura 2000-områderne får den pleje, de har brug for, og overvåge, at deres naturlige værdier bevares, så tilstanden for de pågældende levesteder og arter forbliver gunstig. De forskellige naturtyper i direktivet er defineret i Europa-Kommissionens fortolkningshåndbog. Baseret på dette har det svenske miljøbeskyttelsesagentur udgivet bogen “Svenske levesteder”.

Dato for metadata 2020-08-18. Kilde https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/ Tilgængelige datarapporter gennemgang og beslutning. Data opdateres løbende, efter at den svenske miljøstyrelse træffer nye beslutninger. Seneste opdatering er lavet efter afgørelsen 2017-10-19.

Områder af national interesse for friluftsliv skal have store friluftsværdier på grund af særlige natur- og kulturkvaliteter, variationer i landskabet og god tilgængelighed for offentligheden. Mange forskellige svenske landskabstyper skal være repræsenteret i udvalget. Et af udgangspunkterne for arealer er, at disse skal have betydning for mange menneskers friluftsliv, og at de kan bruges ofte og meget. Både for besøgende fra store dele af landet; måske endda fra hele landet og også fra udlandet.

Det er af stor betydning, at udpegede områder af national interesse har en god aktualitet gennem løbende ny viden og nye vurderinger.

Håndbog med generelle råd er udgivet af den svenske Naturvårdsmyndighed i “Riksintresse för naturvård och friluftsliv. Handbok 2005:5”. Se även propositionen 2009/10:238 – Framtidens friluftsliv

Dato for metadata 2020-02-03. Kilde https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/. Kortlaget Eng- og græsningsopgørelsen indeholder arealer for alle besøgte arealer under opgørelsen til og med 2011.
Sveriges enge og overdrev er blevet oplyst. Det betyder, at der i årene 2002 til 2004 er blevet undersøgt 300.000 hektar jord. Det er for at se, hvor jorden ligger, og hvilke særlige naturværdier og kulturlevn der er, såsom særlige planter eller gamle bygninger.
Opgørelsen viste, at der er 270.000 hektar værdifuld jord i Sverige. 7.000 hektar af dem er enge og 229.000 er græsgange. Resten skal restaureres for at bevare kvaliteten af dem.
Fortsat opgørelse finder sted inden for landdistriktsprogrammet (2007-2013).
Opgørelsen bruges til at kunne foretage vurderinger og opfølgninger af miljøkompensation og andre tiltag for natur- og kulturmiljøet. Oplysningerne kan bruges som grundlag for rådgivning, samfundsplanlægning og forskning.
Resultaterne af opgørelsen kan findes i TUVA-databasen. Den er også tilgængelig på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Fra inventaret er der to kortlag. Den ene indeholder al den jord, der er besøgt under opgørelsen (eng- og græsningsgenstande). Det andet lag (habitattyper) indeholder den jord, der er fuldstændigt opgjort. I dette lag er de optegnede arealer nedbrudt, så hver naturtype har sin egen overflade ifølge Natura 2000-definitionen.

Datum för metadata 2020-12-08. Källa https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/.

Kun oplysninger om områder i Västra Skåne er inkluderet på kortet, så det bliver hurtigere at indlæse. For at se beskyttede områder i hele Sverige skal du gå til https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/.

I 1979 besluttede EU-landene at indføre særlige regler til beskyttelse af fugle med fugledirektivet (direktiv 79/409 / EØF). Fugledirektivet vedrører i alt 200 fuglearter, der forekommer i medlemsstaterne. Der er 66 af dem i Sverige (se fuglelisten i pdf-biblioteket). Hver medlemsstat skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at opretholde fuglearter i levedygtige populationer (f.eks. Regulere fuglejagt) og træffe særlige foranstaltninger for fuglearter, der er anført i direktivets bilag 1. Blandt andet skal der identificeres særlige beskyttelsesområder. Beskyttelsen kan også dreje sig om at genoprette fuglernes levesteder. Direktivet indeholder flere regler, der styrer landenes muligheder for at jage og handle med fugle.

Källa https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/.

Kun oplysninger om områder i Västra Skåne er inkluderet på kortet, så det bliver hurtigere at indlæse. For at se beskyttede områder i hele Sverige skal du gå til https://skyddadnatur.naturvardsverket.se/.

Det er muligt at beskytte for eksempel redning af fugle eller sælkolonier ved at forbyde adgang til et område i visse måneder af året. De fleste af de mere end 1.000 dyrebeskyttelsesområder, der findes i dag, ligger ved kyster eller søer og er blevet tilføjet for at beskytte havfugle eller sæler.

Til grundlag for havplanlægningen har Helsingborg Kommune og Landskrona Kommune i 2017 sammen lavet en kortlægning af vegetation og muslingebanker. Kortlægningen fokuserer på fem forskellige havmiljøer: ålgräsängar, tareskogar (till exempel Laminaria), sågtång, rödalgsbälten och blåmusselbankar. Opgørelsen blev lavet ved at filme bunden langs transekter med 200 meters mellemrum lige ud af land i 1 til 14 meters dybde. Dette blev gjort langs hele kystlinjen i Helsingborg og Landskrona, inklusive Ven.

Link til kortet >> For at komme til kortet skal du gå til fanen Hav og Botteninventering.