marts 30, 2019

Vandfasen

Næringsstoffer i havet

Der findes i mange kystnære områder et stort overskud af næringsstoffer, og en meget stor biomasse kan da opbygges af både mikroalger og af de hurtigt voksende makroalger som for eksempel søsalat og fintrådede alger.

Den store biomasse af mikroalger gør vandet grumset, hvilket skygger for de store marine planter, som vokser på bunden for eksempel ålegræs og tang.Store mængder af fintrådede alger kan også skygge for ålegræsset ved at ligge som tykke måtter på bunden. De fintrådede alger kan blive til besvær for badegæster og friluftsliv, når de skylles op på strandene.Vandets indhold af næringsstoffer er derfor en af de vigtigste faktorer for tilstanden i vandmiljøet. Indholdet af næringsstoffer i de kystnære områder i Øresundsregionen har i mange år været højt. Mange strandområder er belastede af opskyllede og rådnende algemasser, og ålegræsset har på grund af skygning svært ved at etablere sig og at opbygge sin biomasse.

Algeopblomstringer

I de frie vandmasser spiller planteplankton en stor rolle som primærproducent. Næringssaltene i vandet omsættes til organisk materiale og bliver dermed første led i fødekæden. Algerne er derfor en vigtig del af økosystemet. Hvis de gødes for meget opnås en negativ effekt idet planktonalgerne vil skygge for lysets gennemtrængning til bundplanterne. Samtidig vil de mange planktonalger synke ned under lysdybden og dø. Ved algernes omsætning frigives næringssaltene igen under forbrug af ilt. Derved kan der opstå perioder med iltsvind i bundvandet til stor skade for bunddyrene.Normalt sker der en relativ kortvarig opblomstring af kiselalger i foråret, når solen begynder at stå så højt på himlen, at der bliver lys nok ned gennem vandsøjlen. I sensommeren ses igen en stigning i algemængden. Størrelsen heraf og arts­sammensætningen afhænger af vandets tempera­tur og af vind- og strømforhold.

Arter – giftige alger

Artssammensætningen af planktonalger kan have en væsentlig betydning idet nogle planktonalger kan være giftige. Giften kan ophobes i muslinger eller give hudgener og maveproblemer for badegæster. Der sker indimellem kraftige opblomstringer af blågrønalger. Dette formodes at skyldes de høje sommertemperaturer samt vindstille vejr – disse alger kan i sådan en situation hurtigt blive dominerende. Masseopblomstringer af blågrønalger kan ses som et hvidligt skum eller uklart vand. Nogle arter indeholder gifte, som påvirker leveren og nervesystemet, mens andre arter giver eksem ved kontakt med huden og maveproblemer, hvis vandet sluges. Badning frarådes ved masseforekomst af blågrønalger.

Läs mera här >>

Följ algblomningarna på SMHI dag för dag >>

Klorofyl

Vandets indhold af klorofyl er også et mål for mængden af planktonalger. Normalt måles der ca. 2 ug klorofyl pr. liter i Øresund, i sommerperio­den. Måles der mere end 8 ug/l regnes det for en masseforekomst af alger. 1996 måltes der 16 ug klorofyl/l i Nivå Bugt i marts måned. Samtidig måltes en sigtdybde på 3,5 meter. Det er meget sjældent, at der måles så høje koncentrationer. Ved efterårsmaksimum måles normalt omkring 4 ug klorofyl/liter.

Sigtdybde

Sigtdybden er udtryk for, hvor langt lyset når ned i vandsøjlen. Sigtdybden reguleres hovedsageligt af mængden af planktonalger i vandet, og er dermed en vigtig parameter for målning af miljøtilstanden. Middelsigtdybten er ca. 7 meter i det meste af Øresund. Der måles dog op til 13 meter i perioder med få planktonalger, og kun 3-4 meter ved algeopblomstring.

Organiske miljøgifte

Kendskabet til de organiske miljøgifte i Øresund er begrænset. Et forholdsvis lille antal stoffer er blevet undersøgt, og måleserierne er ofte korte. De fleste undersøgelser er foretaget ud for Helsingborg og København. Man kan dog allerede på grundlag af de udførte undersøgelser slutte sig til, at miljømålene for Øresund ikke er opfyldte. Organiske tinforbindelser forekommer for eksempel i koncentrationer, som skader de vandlevende organismer, og stoffer, som i lang tid har været forbudt, såsom DDT og PCB er blevet påvist i forskellige organismer.

Der forekommer i Øresund et meget stort antal organiske miljøgifte, som stammer fra industriproduktion, forbrændingsprocesser med mere. Det store flertal af stofferne er dårligt undersøgte, hvilket gælder såvel koncentrationerne i miljøet som stoffernes indvirkning på sundheden og på økosystemerne. Virkningerne varierer generelt fra relativ uskadelighed til forskellig grad af giftvirkning såsom påvirkning af arveanlæg og forplantning, hormonforstyrrelser med mere. Mange miljøgifte er fedtopløselige og ophobes derfor i fødekæderne. Forskellige grupper af klorerede og bromerede stoffer samt organiske tinforbindelser hører til de mest velkendte af stofferne.

Miljømål for Øresund

Regionale miljøkvalitetsmål for organiske miljøgifte er blevet foreslåede i det dansk-svenske miljøsamarbejde. Forslagene indebærer, at koncentrationerne af organiske miljøgifte skal være så lave, at hverken menneskers sundhed eller den biologiske mangfoldighed trues. Udledningerne skal ophøre på langt sigt, og koncentrationerne i miljøet skal være nul. Det vil være svært at nå målene indenfor en overskuelig tid, selv om udledningerne ophører, fordi mange af stofferne er meget svært nedbrydelige.

Flere oplysninger

En oversigt over gennemførte undersøgelser i Øresund på den svenske side med hensyn til organiske miljøgifte findes i rapporten “Organiska miljögifter i marin biota i Skåne Län.” Sammenstillingen gengiver resultater fra blandt andre vattenvårdsförbund og kommuner.

Metodevanskeligheder

Undersøgelser af organiske miljøgifte har i de senere år fået en noget mere fremtrædende plads i de svenske og danske undersøgelsesprogrammer for Øresund. Problemområdet er dog kendetegnet ved store videnshuller, metodevanskeligheder og en ujævn geografisk spredning af de gennemførte undersøgelser. Prøvetagningsmåden og analysemetodikken varierer for eksempel ofte mellem forskellige undersøgelser. Data dokumenteres heller ikke altid på en sådan måde, at de kan vurderes i forhold til Naturvårdsverkets bedömningsgrunder eller andre vedtagne vurderingskriterier. Tidsserierne er i mange tilfælde korte og adskillige undersøgelser har en engangskarakter.

Tungmetaller

Belastningen med metaller er generelt aftaget i Øresundsregionen. Dette tilskrives forbedrede rensningsmetoder og reducerede udslip fra industrier. Enkelte undersøgelser i blandt andet Malmø og Helsingborg antyder dog, at betydelige metalforureninger fortsat kan forekomme lokalt. Meget høje koncentrationer af bly, kobber og kviksølv er blevet fundet i Københavns havneområder. Et billede af den totale forureningsbelastning med metaller i Øresundsregionen kræver flere undersøgelser især i havneområderne.