marts 30, 2019

Marine pattedyr

1. Spættede sæler og gråsæler i baggrunden, foto Jonas Teilmann, DMU. 2 og 3. Spættet sælunge 4. Marsvin foto Erik Christensen (Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=7598846) 5. Delfin, foto Gert Brovad

Spættet sæl og gråsæl 

Der findes i Øresund tre faste steder med sæler – ved Falsterbo, på Saltholm og ved Gråen/Gipsön vest for Landskrona. Der findes desuden nogle andre steder, hvor sæler ofte ses – for eksempel syd for Helsingør og sydøst for Amager. Den største koloni i Øresund er ved Falsterbo, hvor der på sandrevlen Måkläppen findes en koloni med både spættede sæler og gråsæler. Der blev ved Falsterbo observeret indtil 125 spættede sæler og 40 gråsæler i august 2002.

Spættede sæler blev regelmæssigt observerede ved Saltholm under opførelsen af Øresundsbroen. Der blev normalt observeret 10-20 sæler, men indtil 40 spættede sæler blev observerede i enkelte tilfælde. Det er også muligt at se enkelte gråsæler ved Saltholm. Ved Gråen/Gipsön , vest for Landskrona, findes en lille koloni på 10 – 20 spættede sæler. Den samlede bestand af sæler i Øresund er altså omkring 200 spættede sæler og ca. 50 gråsæler.

Sæler æder et rigt udvalg af de fiskearter, som de lever sammen med. Der findes altså mange forskellige fiskearter i sælernes føde, og sælerne er dygtige til at tilpasse sig forandringer i fiskebestanden. Undersøgelser ved Anholt i juli-september 1980 viste, at 95 % af føden bestod af ising, skrubbe, rødspætte og tobiskonge, mens havkvabbehvilling, glyse, kysttobis, rødtunge, sild, almindelig tunge, tobis, sortkutling, almindelig ulk og sandkutling udgjorde den resterende del af føden.

Sældøden maj til september 2002

Kattegat og de omgivende havområder blev igen ramt af massedød af sæler i 2002. Årsagen var en virussygdom, som kaldes PDV (Phocane Distemper Virus), som minder om hundesyge. Sygdommen bevirker, at sælerne får lungebetændelse og andre følgesygdomme og til sidst dør. Flere tusinde sæler døde i 1988 i Europa på grund af den samme sygdom. Mere end halvdelen af den danske bestand døde under denne epidemi.

Der blev i 2002 fundet ca. 7.000 døde sæler i området omkring Kattegat. Ca. 4.000 af dem blev fundet på den svenske vestkyst, 2.000 blev fundet i danske farvande og 1.000 i norske farvande. Ca. 50 % af de ca. 19.000 sæler, som fandtes i Kattegat – Skagerrak før 2002 døde i 2002.

Marsvin

Den almindeligste hval i Øresund er marsvinet Phocoena phocoena. Marsvinet er en lille hval uden tydeligt “næb” (som delfinen har) og med en lille rygfinne. De voksne dyr bliver ca. 1,4 – 1,7 m lange og vejer omkring 50 – 70 kg. Ungen er ca. 75 cm ved fødslen og vejr ca. 10 kg. Marsvin er almindelige i Øresundstragten og i det nordlige Øresund. De er derimod ikke så almindelige i Øresund og Østersøen, som de er i Kattegat og i farvandet omkring Fyn. Årsagen til, at der findes færre marsvin i Øresund, Køge Bugt og Østersøen, er ikke kendt, men det kan skyldes forstyrrelser (mange færger og motorbåde), forureninger eller mangel på fødefisk. Undersøgelser tyder på, at der nu (2000 – 2002) findes flere marsvin i det nordlige Øresund, end der fandtes i perioden 1984 – 1990. Antallet af strandede marsvin og af marsvin, som fanges i fiskegarn, er også steget siden 1980-erne.

Marsvinets føde er meget varieret og bestemmes af, hvilke byttedyr, der findes. De æder en lang række af fisk bl. a. torsk, sild, fladfisk med flere, men tager også små blæksprutter. Man troede tidligere, at marsvin fangede det meste af deres bytte i de frie vandmasser. Men ny forskning har vist, at de også bruger megen tid til at lede med snuden over havbunden for at fange fisk, som gemmer sig der.

Delfiner

Almindelig delfin Delphinus delphis blev i perioden december 2000 til april 2001 observeret mange gange i Øresund og i de omgivende farvande.

Andre hvalarter

Man har tidligere observeret hvidnæse Lagenorhynchus albirostris, grindehval Globicephalus melas, hvidval Delphinaterus leucas, narhval Monodon monocerus, nordlig døgling Hyperodon ampullatus, almindelig næbhval Mesoplodon bidens, vågehval Balaenoptera acutorostrata og sildehval Balaenoptera physalus.

De seneste observationer af marsvin, delfiner og andre hvaler kan ses på www.hvaler.dk