september 30, 2019

Mikroplast og spøgelsesgarn

Mikroplast og spøgelsesgarn er to miljøproblemer, som har fået mere og mere opmærksomhed i de sidste ti år. For begges vedkommende står vi stadig uden en god overvågning og målestandarder, og vi har begrænset viden om, hvor omfattende problemerne er for det marine liv.

Denne statusrapport giver et overblik over målinger og viden, dels fra Øresund, dels fra nærområderne i Sverige og Danmark.

Mikroplast

Både Danmark (2015) og Sverige (2016) har udarbejdetnationale undersøgelser af kilder til mikroplast i naturen. Begge lande peger på slitage på dæk og veje som den suverænt vigtigste kilde. Tallene i begge undersøgelser er dog udtryk for generelle vurderinger og ekstrapolationer, da vi ikke råder over gode data for en lang række parametre. 

Danmark har desuden gennemført en national undersøgelse af mikroplast i afløbsvand (2016).

Ud fra de få målinger, som er foretaget, kan det ikke i den nuværende situation med sikkerhed siges, om niveauerne af mikroplast i Øresund er høje eller lave, eller hvor skadelige de er. En meget generel sammenligning af måleværdierne fra den svenske Länstyrelses undersøgelser i 2015 med lignende prøver taget andre steder i verden lægger op til, at Øresund hverken er blandt de reneste eller mest forurenede havområder, når vi taler om mikroplast.

Spøgelsesgarn

Spøgelsesgarn er mistede net, trawl, ruser og tejner, som enten driver omkring eller sidder fast i bunden, f.eks. en ujævn bundstruktur eller et skibsvrag. Spøgelsesgarn fortsætter med at opfange fisk i lang tid, og til sidst slides de i stykker og bliver til stadig mindre stykker affald. En måde at få overblik over problemet er ved at observere mængden af spøgelsesgarn ved eksisterende skibsvrag eller rev. 

Status for mikroplast og spøgelsesgarn 2008-2017 >>